Åh, altså...
Sad og småtudede foran skærmen, da jeg mandag aften efter at have spist hos mine forældre med familien skulle til at bestille billetter til at nå et tog der ville lade mig ankomme til SDU senest kl 7:45... Det er F***ING tidligt, når man har så lang transport...
Havde aftalt med min far, der ville køre mig, da jeg ikke brød mig om at have bilen stående på Roskilde station i 3 dage, at han skulle komme efter mig så vi kunne køre kvart 5:10... SUK!
Min stakkels far. En del af mig havde håbet, at han ville sige det var for tidligt, at det ville han ikke være med til... Men det sagde han ikke... Han så forkert ud i hovedet, og sagde han gerne ville sige det, hvis jeg gerne ville have en undskyldning for ikke at deltage, men han ville ikke være ham der hæmmede... Og så kunne jeg jo ikke andet end, meget modvilligt, at tage med alligevel...
Da vi var hjemme og billetbestillingen var overstået, indså jeg hvor dumt det var, at jeg kun havde færdiggjort min pakning halvt om søndagen... Klokken var mange, jeg skulle op kl 4 næste morgen, og jeg ville også gerne i bad inden sengetid....
Men nok så let som jeg kan have til tårer, nok så let kan jeg mande mig op igen, og der skulle ikke andet til, end at se på det piratkostume jeg havde lånt, før jeg tænkte, at om ikke andet, så kunne jeg da se frem til at vi skulle være pirater... Humøret steg lidt, ikke til tops, men jeg vr igen fortrøstningsfuld...
Vi lagde os til at sove til et afsnit Seinfeld... Jeg vågnede midt om natten, og puttede mig ind til Bo, der også var vågen og tænkte det var dejligt at mit vækkeur ikke havde ringet endnu... Indtil det gik op for mig, at det havde det, jeg havde bare været for langt væk til at registrere noget som helst... Godt Bo havde, ellers var jeg ikke kommet afsted...
Gik rundt og op og ned, og sikrede mig, at alle ting var pakket med, da jeg pludselig ser den uhyggeligste skygge på vores dør, der er af matteret glas... Et kæmpe hoved blev lyst op og kastede sin skygge på døren. Jeg stod i lang tid (ca. 1 minut) og kiggede før jeg tænkte, at selvom det så ud til at der stod nogen lige ude i vores have, så måtte det bare være fra parkeringspladsen... Jeg har før oplevet i vinterens mørke, at en skygge derudefra blev kastet op på vores dør og så meget tættere ud end den var... Men hvorom alting var, så tænkte jeg at ingen andre end jeg kunne have noget at gøre på dette tidspunkt af døgnet... Jeg listede op på trappen og kiggede forsigtigt ud af vinduet. Mit hjerte slog et ekstra slag, da jeg så at haven var fyldt af mennesker, og en eller anden kæmpemæssig tingest... Langsomt gik det op for mig at menneskene var mine søstre, svoger og svigerforældre... (mine forældre var oppe og købe morgenbrød), og den kæmpemæssige tingest var intet mindre end en peberkværn...
Jeg sprang ned ad trappen, flåede døren op og sagde "Hvad laver I???"
Da overraskelsen havde lagt sig, siger lillesøster: "Du troede vel ikke du slap, bare fordi du holdt din fødselsdag tidligt???"
(Jeg holdt fødselsdag allerede i juni, for at slippe for studiestartstress kombineret med 30-årsfødselsdagsfest-stress)

------

Resten må I få senere, for nu er jeg for træt... Forhåbentligt får jeg tid til at skrive imorgen (selvom jeg allerede har en del lektier for til næste uge...)

Michala